Fejl 1: Du møder op uden et klart formål
Den hyppigste fejl, jeg ser på kurset, er, at deltageren glæder sig til samtalen, men ikke kan sige, hvad den skal bruges til. Det føles som nysgerrighed, men det ender som en lang snak, hvor materialet bagefter ikke peger i nogen retning. Når du skal skrive, sidder du med en times lyd og ved ikke, hvad der er vigtigt.
Prøv i stedet at skrive én sætning, før du går i gang: Jeg vil forstå, hvorfor denne person gjorde det, hun gjorde. Sætningen er ikke en rigid ramme, men et kompas. Den hjælper dig med at vælge spørgsmål, og den gør det lettere at lade en spændende sidevej ligge, når tiden er knap.
I rollespillene på kurset bruger vi første halve time på netop dette. Deltagerne formulerer formålet, læser det højt for en makker og får at vide, om det er tydeligt nok. Det lyder småt, men det ændrer ofte hele samtalen.
Et godt formål er heller ikke det samme som en færdig vinkel. Vinklen må gerne ændre sig undervejs, men du skal vide, hvad du bevæger dig væk fra.
- Skriv formålet i én sætning
- Læs det højt for en makker
- Lad vinklen ændre sig, men kend udgangspunktet
Fejl 2: Du skriver spørgsmål som en manuskriptliste
Mange forbereder femten spørgsmål og stiller dem i rækkefølge, som om samtalen var et skema. Resultatet er stive svar og en kilde, der mærker, at du ikke lytter. Når du holder øjnene på papiret, overser du den halve sætning, hvor det interessante faktisk dukker op.
Jeg anbefaler tre til fem hovedspørgsmål, der er åbne og starter med hvordan eller hvad skete der. Resten er stikord, ikke formuleringer. Så har du frihed til at følge med, men også noget at falde tilbage på, hvis samtalen går i stå.
Øv dig i at stille spørgsmålet og så tie. Stilheden føles lang for dig, men for kilden er den en invitation til at uddybe. I de optagede øvelser lytter vi bagefter til, hvor længe deltagerne egentlig venter, og de bliver ofte overraskede over, hvor hurtigt de selv fylder pausen ud.
- Tre til fem åbne hovedspørgsmål
- Resten som stikord
- Vent efter spørgsmålet
Fejl 3: Du glemmer at undersøge, hvad der allerede er sagt
Intet er mere pinligt end at spørge om noget, kilden har svaret på mange gange før. Det koster tillid fra første minut, og du får de samme indøvede svar, som alle andre har fået. Researchen før interviewet handler ikke om at vide alt, men om at undgå de åbenlyse spørgsmål.
Afsæt tid til at læse tidligere omtale, kilden selv har skrevet eller sagt offentligt, og notér, hvad der gentager sig. Det du ikke finder, er ofte dit bedste spørgsmål. Skriv også ned, hvad du er usikker på i fakta, så du kan tjekke det bagefter og ikke midt i samtalen.
Det kræver ikke dage. Halvanden time med fokuseret læsning slår tre timer med planløs søgning. På kurset arbejder vi med en enkel baggrundsside, hvor du skriver, hvad du ved, hvad du antager, og hvad du mangler.
- Læs det kilden selv har sagt
- Notér det, der gentager sig
- Skriv ned, hvad du antager
Fejl 4: Du lytter efter svar, ikke efter mennesket
Når du er nervøs, lytter du efter det, du har brug for, og overhører resten. Så går du glip af tøvende ord, et skift i tonen eller et eksempel, der gør en historie levende. Det er ofte i de små afbrydelser, at et menneske viser sig.
Træn at skrive korte noter med ord, der lyder af personen, ikke med din egen oversættelse. Et citat med de rigtige ord er mere værd end tre pæne omformuleringer. Hold også øjenkontakt, så længe det er muligt, og lad optageren gøre det tunge arbejde.
I rollespillene sidder en tredje deltager og noterer, hvad der blev sagt mellem linjerne. Bagefter sammenligner vi med interviewerens egne noter, og forskellen er næsten altid lærerig.
- Notér kildens egne ord
- Hold øjenkontakt
- Lad optageren tage det tunge
Fejl 5: Du slutter for hurtigt og glemmer opfølgningen
Mange takker, pakker sammen og går, så snart listen er færdig. Men de bedste svar kommer ofte, når optageren er slukket og skuldrene falder. Spørg til slut, om der er noget, du burde have spurgt om, og hvem anden du bør tale med.
Opfølgningen efter samtalen er lige så vigtig. Send en kort tak, aftal hvordan du kan vende tilbage med faktatjek, og sig ærligt, hvad kilden kan forvente. Det bygger en relation, som gør næste kontakt lettere, også hvis teksten ikke bliver, som kilden havde håbet.
Skriv dine noter ud samme dag, mens du stadig husker tonen. Efter to dage er halvdelen væk. Det er en vane, der koster en time og redder en tekst.
- Spørg, hvad du burde have spurgt om
- Send en kort tak
- Skriv noterne ud samme dag
Sådan øver du det, uden at det bliver teori
Fejlene forsvinder ikke af at læse om dem. De forsvinder af at øve med en, der giver ærlig feedback. På kurset optager vi korte øvelser, lytter sammen og stopper, hvor samtalen vender. Det er ikke ubehageligt, når alle er i samme båd.
Hvis du øver derhjemme, så find en ven, læg en telefon på bordet og interview vedkommende om en ting, hun er stolt af. Lyt bagefter og tæl, hvor mange gange du afbryder, og hvor mange gange du stiller et spørgsmål, du kunne have undværet.
Gentag øvelsen en uge senere med et nyt emne. Du vil høre, hvordan din forberedelse bliver mere afslappet, og hvordan du tør vente længere på et svar.
Gode interviews skyldes sjældent talent, men små vaner: et klart formål, få åbne spørgsmål, researchen på plads, ørerne åbne og en ordentlig afslutning. Vælg én af fejlene her og arbejd med den i de kommende uger. Når den sidder, tager du den næste. Det er en rolig og realistisk måde at blive bedre på, og den virker, uanset om du har prøvet før eller ej.
